23948sdkhjf

Falske sko i dansk netbutik

Rikke Engkær købte uægte Nike-sko hos Mariaszone.dk. Butikken nægter at tage skoene retur.
Antallet af falske dk-domæner eksploderer. Sidste år fik e-mærket kendskab til 507 danske fup-sider. Året før var det 24. Siderne sælger falske mærkevarer.

- IT-kriminelle, oftest fra Kina, opkøber systematisk danske domænenavne, gerne kendte navne, så de kommer højere op i Googles page rank. Der er desværre ret dårlig kontrol med, hvem der køber domænerne, og hvad de bliver brugt til, siger Toke Mølgaard, kommunikationschef fra e-mærket til Nordjyske.

45-årige Rikke Engkær købte et par Nike-sko til sin søns fødselsdag hos Mariaszone.dk. Hun gav 597 kroner for dem, men fortrød købet via mail dagen efter, fordi hun i bekræftelsesmailen kunne læse, at skoene ville blive sendt fra et firma i Hong Kong. Der kom også 244 kroner i told oven på.

Da hun modtog skoene, kunne hun tydeligt se, de var falske:

- Mærkerne er ikke sat ordentligt på, syningerne er gået op, og så er der sådan en eller anden tynd, grøn indersål i skoen. De ligner slet ikke dem, jeg fandt på nettet, siger Rikke Engkær.

Hun har fået eftergivet tolden nu. Men har opgivet at få kontakt med Mariaszone.dk. De kan kun kontaktes på mail og svarer ikke. Rikke Engkær slipper omkostningsfrit ud af handlen, da hun har fortrudt købet og har betalt med kreditkort. Hendes bank vil tilbageføre beløbet for skoene.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112